onsdag den 3. september 2014

Chokolademousse så englene synger

Skal du have gæster, og mangler en dessert? Eller er det bare fredag aften, og der skal hygges lidt ekstra? Eller har du bare behov for at forkæle dig selv en lille smule med lækkerier? Så er denne chokolade mousse bestemt noget du skal prøve. Den smager rigtig godt.

Du skal bruge:
½ ltr. fløde
2 past. æg eller øko æg.
75 g. chokolade min. 70%
Evt. en smule flydende sødemiddel og hakket chokolade.

Fremgangsmåde:
Smelt chokoladen over vandbad.
Pisk æg.
Kom chokoladen i æggene og pisk igen.
Pisk fløden til skum.
Vend lidt flødeskum i æggemassen.
Kom æggemassen i flødeskummet og vend forsigtigt rundt.
Tilsæt evt. flydende sødemiddel og hakket chokolade.
Hæld i portionsglas eller skål og stilles på køl.

Chokolademoussen har godt af at stå på køl et par timer inden servering.
Server evt. med en smule flødeskum på toppen.

Tip: Du kan tilsætte hakket chokolade efter ønske og den smeltet chokolade kan evt. være med orangesmag. Ønskes der en mindre kraftig chokolade smag tilsættes der blot mindre smeltet chokolade i, ønskes der en mere kraftig chokolade smag, tilsættes der blot mere smeltet chokolade. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar