onsdag den 8. oktober 2014

Hindbær fromage

Til Jespers fødselsdag fik vi gæster, og jeg synes altid vi ender med de samme desserter, og derfor måtte jeg igang med at opfinde en ny dessert.
Den blev rigtig lækker, men man kan desværre ikke spise særlig store portioner.

Denne her opskrift passer ca. til 4 personer.

Du skal bruge:
½l. fløde
250g. frosne hindbær
1 dl vand
5 blade husblas.
Evt. flydende sødemiddel

Fremgangsmåde:
Husblas lægges i blød i vand.
Hindbær og vand puttes i en gryde og varmes ved svag varme.
Når hindbærrene er blevet sådan lidt tynd grødagtigt i gryden, kan du smage til med sødemiddel.
Pisk fløden til skum.
Husblassen vrides op, og smeltes over vandbad eller i mikro ovnen,
Hæld en smule af hindbærrene over i fløden (efter den er kølet af) og pisk, hæld lidt hindbær i af gangen.
Når hindbær og fløde er pisket ensartet hæld så den smeltede husblas i, og pisk igen.

Hæld derefter i serverings glas eller en skål og til på køl i et par timer til den er stivnet.


Server evt. med flødeskum og hakket chokolade på toppen. 

tirsdag den 7. oktober 2014

Fisk i pakker.

Fisk er ikke ligefrem min farvorit spise, med er jo super sundt, og fyldt med gode sager. Så Jesper forsøger ihærdigt at lave retter med fisk, som jeg kan lide, hvilket i sig selv er en svær opgave. Men dette fisk er faktisk godt, selvom det aldrig bliver min livret.

Du skal bruge:
Sejfilet (andet fisk kan også sagtens bruges)
Peberfrugt
forårsløg
chili

I drengenes pakker var der også gulerødder i.

Fremgangsmåde:
Skør grøntsagerne ud i stykker, skiver o.lign.
Fjern evt. ben fra fisken, og del den på midten.
Pak fisk og grøntsager ind i små pakker. Tilsæt evt. lidt olie deri. Samt salt og peber.

Stil i ovnen ved 200 grader i ca. 45 min.


søndag den 5. oktober 2014

Drengerøvs gryde ala Carina

Så synes jeg det var på tide, at vi fik en god omgang mande mad herhjemme, med masser af kød.

Obs obs obs obs........ Jeg har gulerødder i retten her, fordi drengene ønskede det. Jeg pillede dem blot ud af min portion, hvilket jeg ikke ved om er helt okay, gulerødder er ikke gode for os pco'er jo.
Næste gang det skal laves udelader jeg selv gulerødderne herhjemme.

Du skal bruge:
1 kg. oksefars
200 g. bacon
5 pølser
1 peberfrugt
1 chili
3 forårsløg
1 dåse hakkede tomater
Smør.

Fremgangsmåde;

Start med at skære peberfrugt, forårsløg og chili ud.
Smelt smør i en gryde, og rist forårsløg og chili deri.
Brun oksekødet.
Tilsæt resten af ingredienserne bortset fra pølserne.
Skær pølserne ud i små stykker. Og tilsæt dem.
Lad retten simre ved svag varme i 30 min.


Server evt. med revet gulderødder, snittet hvidkål eller fuldkorns pasta. 

lørdag den 4. oktober 2014

Gammeldags sukkerfri æblekage.

Nu er træerne rundt omkring jo ved at være fyldt med lækre æbler, hvilket betød at vi herhjemme ville afprøve at lave en sukkerfri æblegrød, til gammeldags æblekage. 

Til æblegrød:
13-15 æbler
½ tsk vanille  pulver
½ dl. flydende sødemiddel
1 dl vand. 

Til "makroner"
fudkorns knækbrød
3 spsk. kokos sukker eller sukrin gold

Fremgangs måde:

Skræl æblerne, og skær dem i mindre stykker. 
Æbler, vand og vanille pulver kommes i en gryde, og står ved svag varme. Efter et stykke tid tilsættes flydende sødemiddel. Når æblerne er blevet til grød tages det hele af varmen, og køles ned. 

Smadr knækbrød til smulder, evt. med en kagerulle. 
Rist knækbrød og sødemiddel af på panden. 

Når det hele er afkølet, lav så æblekagen. Server med flødeskum på. 


Vi står lige midt i en flytning, og derfor er vores glasskåle pakket ned, hvilket resulterede i, at æblekagen måtte serveres i en lyserød tupperware skål. 

torsdag den 2. oktober 2014

Lækre sprøde nuggets

Jeg hørte for noget tid siden om kylling paneret i flæskesvær, og tænkte at det da bestemt lød mærkeligt. Jeg kunne ikke finde de vilde opskrifter, så vi måtte igang med at afprøve dem herhjemme, for mad som lyder mærkeligt, det er lige mig ;)

Resultatet blev super godt, og nu savner jeg slet ikke de der forskellige pap nuggets man kan få rundt omkring.

Jeg anbefaler dem i hvert fald både vidt og bredt, og opskriften skal selvfølgelig herind også..

Du skal bruge:
Kylling filetter
rugmel
æg
flæskesvær

Kokos olie eller raps olie til stegning.

Fremgangs måde:

Flæskesvær blendes til smulder i en blender,
Kyllingen skæres ud i små passende stykker.
Vend så kylling i rugmel, derefter æg og til sidst flæskesvær.

Steges på panden.


Serverings tip: Server evt. med bønnefritter til. 

mandag den 15. september 2014

Tunmousse

D. 5. havde Jesper fødselsdag, også er det normalt at de har morgenbrød, kage eller andet med på arbejde. Jeg har opgivet, at få dem til at droppe det hvide brød, men bagte dog en sukkerfri kage, så de blev snydt lidt. Derudover så lavede jeg denne tunmousse som de kunne få til deres hvide brød, så var der da i hvert fald et sundt indslag til dagen, sammen med den sukkerfrie kage.

Ingredienser:

2 dåser tun i vand
80 g. blødt smør
2 spsk. mayonaise
3 spsk citron saft.
Salt og peber.
Evt. frisk dild.

Fremgangsmåde:

Hæld tunen fra dåsen og i en si, og lad det dryppe af.
Brug derefter en gaffel til at "skille" tunen af.
Rør tun, smør, mayo og citron saft godt sammen.
Smag til med salt og peber og evt. dild.

Sæt tunmoussen på køl i et par timer inden servering.


Servering forslag:
Server den med æg, rejer, tomat, agurk og citron. 

Jeg havde glemt at nogen gerne vil have rejer dertil, da jeg ikke selv spiser rejer, så de måtte nøjes med den sådan her. 

fredag den 12. september 2014

Chokolade is.

Der kommer mange opskrifter på lækkerier, fra os af i øjeblikket. Det skyldes, at jeg personligt synes det er svært at se andre mennesker sidde og lappe den ene usunde ting i sig, efter den anden. Men så længe vi har f.eks. is i fryseren, eller småkager på hylderne, så kan jeg sagtens holde mig i skindet, og slet ikke synde, hvilket jo er rart. Man får noget lækkert og sødt, og slipper for oppustet mave, hovedpine osv. Det er jo ren win win.

Ingredienser:

12 past. æggeblommer
5 dl. fløde.
4 spsk. sukrin.
2 tsk. vanille pulver
3 spsk. kakao pulver
75 g. hakket chokolade min. 70% ( du kan bruge mere chokolade eller mindre efter smag.

Fremgangsmåde:
Pisk æggeblommerne med sukrin (eller dit foretrukne sødemiddel), til de bliver lyse.
Pisk derefter fløden luftig med vanille pulver.
Bland de to dele.
Heri blandes sigtet kakao og hakket chokolade, og vendes forsigtigt rundt.
Hældes i form eller bøtte, og sættes på frost.

Tip: Vi er begyndt at bruge mørk chokolade med orange smag. Det smager så lækkert!